Til Thorkild
Din kommentar ang. skattesagen var udmærket, men jeg trtor ikke. at det er en god ide at bringe undersøgelsen live i DR og TV2, Det vil bare betyde, at mere betydningsfulde spørgsmål bliver underprioriteret, og endvidere vil det uundgåeligt påvirke vidnernes hukommelse, når vidneudsagnene bliver udsendt på landsdækkende TV.
Er vi ikke lidt stolte af Martin Lidegårds initiativ på klimakonferencen.
Jeg var til konferencen om retsforbeholdene, og det var en indholdsrig konferense, der var rejsen værd, og vil blev gjort opmærksomme på, at “jorden var flad”, og Danmark kunne ikke klare udfordringerne med grænsebomme. Anne Marie Søndergård fortalte, atr hvis vi ikke var fuldgyldige medlemmer af EU, så ville det svare til, at vi var partfiskere på en fiskerbåd, men ikke ville være med til at fiske, når det blæste og regnede.Bonnichsen gjorde det klart, at de kriminelle forlængst havde et” internationalt kriminelt samarbejde”, derfor var det tåbeligt, at vi ikke accepterede retsforbeholdene.
Hilsen
Asger

”Vi bliver valgt fra” – det er den subjektive følelse af afmagt og vrede mange borgere i yderområderne sidder med i disse år, hvor strukturer på stribe bliver brudt ned.
Ved den påtvungne kommunalreform, var det typiske billede, at det var de små landkommuners rådhuse og øvrige faciliteter der blev nedlagt, til fordel for en centralisering i nærmeste større by. Og da økonomien senere begyndte at stramme, er det igen de mindre samfund der må holde for – typisk med nedlæggelse af områdernes små skoler.
På samme måde med sygehusene. For en del år siden blev der på Fyn iværksat en større tilpasning til fremtiden, hvorunder de mindre sygehuse i Rudkøbing, Fåborg, Assens, Bogense, mf., helt eller delvist blev nedlagt.
Den tilpasningsmodel holdt så ikke særlig længe, og nu er Svendborg sygehus også truet af nedgradéring. Og tænker man videre, kunne man, klog af skade, frygte at det nye OUH om 10-15 år er blevet en sådan mastodont, at alle resurser suges dertil, så Svendborg sygehus derfor må beskæres yderligere.
Reel oplysning som her er derfor en nødvendighed, men det fjerner ikke mistanken, at for meget går mod centralisering.

Det fremhæves igen og igen, at det er svært at bevæge sig rundt i bymidten i bil, at dårlige p-forhold tømmer bymidten for liv, og at det er meget lettere at handle i storcentrene, som derfor blomstrer, mens bymidten sygner hen. Der argumenteres i forlængelse heraf for, at den planlagte lukning af Thomas B Thriges Gade vil få katastrofale følger for bymidten, da den vil gøre det endnu sværere for bilerne at komme rundt i bymidten. Det er også et synspunkt, de radikale indtager.

For de radikale og en række andre debattører synes storcentrene m.a.o. at være målestokken, det er dem, Odenses bymidte skal forsøge at være på niveau med. Og midlet er en by, der er praktisk, funktionel og tilgængelig for bilister. Thomas B. Thriges Gade udgør ifølge dette ræsonnement derfor ikke en del af Odenses problem, men er snarere en del af løsningen.

For en udefrakommende forekommer denne debat næsten absurd. Ingen større by i Danmark har indrettet sig så meget på bilernes betingelser som Odense. Thomas B. Thriges Gade er ligefrem blevet et nationalt symbol for en by, der satte bilismen over alt andet.

Andre større byer i Danmark – København, Aarhus og Aalborg – er gået andre veje. Her har man værnet om de små krogede gader i bymidten, man har etableret nye charmerende byrum, bygget spændende kvalitetsarkitektur osv. Det er ikke blevet lettere for bilerne at komme rundt og parkere i disse byer. Ofte er det endnu mere besværligt end i Odense. Men alligevel strømmer menneskene ind til disse byer, og krisen kradser langt mindre end i Odense.

Det skyldes naturligvis, at den attraktionsværdi, som en by har for sine borgere, ikke handler om at være lige så praktisk, funktionel og tilgængelig som et storcenter. Tværtimod skal der være noget særligt at komme efter i byen, som man ikke kan finde i storcentrne. Og dette særlige findes i stor stil i København, Aarhus og Aalborg: nemlig bymiljø.

Læren fra disse byer er, at Odense skal gøre op med sin ambition om at konkurrere med storcentrene på storcentrenes præmisser. Selvom forholdene for biler, adgangen fra forstæderne osv. selvfølgelig skal være fornuftig, kan bymidten alligevel aldrig vinde over centrene på disse parametre. Til gengæld kan bymidten blive en vinder, hvis man styrker alt det, som en bymidte kan, men som centrene ikke er gode til. Og det er her lukningen af Thomas B. Thriges Gade kommer ind i billedet: Hvis Odense skal overleve som by, må bymiljøet simpelthen styrkes.

Som det er nu, hvor Thomas B.Thriges Gade dominerer store dele af Odenses bymidte, minder den visse steder mere om et falleret motorvejslandskab end en bymidte, hvorfor det selvfølgelig er nærliggende at tage i storcentret i stedet for at tage ind til byen. Hvis Odense virkelig havde et attraktivt bymiljø, hvor motorvejen var erstattet af et fortættet bymiljø med masser af små gader, ny arkitektur, større befolkningstæthed osv., ville der imidlertid være en grund til at vælge bymidten frem for centret, også selvom den er mere bøvlet at komme rundt i med bil.

Spørgsmålet er bare, om odenseanerne – efter flere årtier med en ødelagt bymidte – har mistet troen på, at deres bymidte rent faktisk kan blive så attraktiv. Den seneste tids debat – herunder: de radikales synspunkt – kunne desværre tyde på det.

Tak for sidst.

Mødet har betydet meget for mange af de unge som deltog i debatten – dialog er vejen frem i samfundsdebatten, som vi alle er en del af.